Studielektor Jens Vind 1934-2020

Studielektor Jens Vind døde 27. december 2020, 86 år gammel. Jens Vind var i årene  1964-2001 lærer i latin, græsk, religion og oldtidskundskab på Ribe Katedralskole. Han blev bisat i København 7. januar 2021.

Ripensersamfundets formand Hans Jørn Kolmos udtaler i forbindelse med Jens Vinds død:

”Jens Vind var min latinlærer, da jeg gik på skolen 1964-67. Han var en meget inspirerende lærer og et fint menneske, som vi holdt meget af. Han førte os med sikker hånd gennem Cæsars gallerkrige og Ciceros mange store taler. Ikke mindst hans levende gennemgang af Ciceros berømte tale mod Catilina, der forsøgte statskup i Rom år 63 f.Kr. ved at lade sine medsammensvorne løbe storm på senatet, står i skarp erindring netop i disse dage: ”Quo usque tandem abutere, Catilina, patientia nostra?” – hvor længe vil du misbruge vores tålmodighed, Catilina?”    

Hvis man ønsker at markere Jens Vinds bortgang, kan det efter familiens ønske ske ved at donere et beløb til Antikvarisk Selskab i Ribe, under mærket ”Jens Vind”.

 Reg. Nr. 9692; kontonummer 5140269.

Leave a Reply

Your email address will not be published.