GENERALFORSAMLING OG ÅRSMØDE 2022

Som annonceret i Ripenserbladet indkaldes der hermed til ordinær generalforsamling i Ripensersamfundet.

Generalforsamlingen afholdes lørdag den 26. februar 2022 kl. 14 i Vartov, Farvergade 27, København K med følgende dagsorden:

1) Valg af dirigent og referent.

2) Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for foreningen og for Dimittendfonden til godkendelse.

4) Indkomne forslag.

5) Forelæggelse og vedtagelse af budget for det kommende år og forelæggelse af forslag til medlemskontingent.

6) Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer samt eventuelt suppleanter for disse sidste.

7) Valg af revisor og revisorsuppleant.

8) Eventuelt.

Ad pkt. 3: Se regnskaberne side 6-10 i februarnummeret af Ripenserbladet.

Ad pkt. 4: Der er ikke indkommet forslag.

Ad pkt. 5: Bestyrelsen foreslår 200 kr. for almindelige medlemmer (uændret), og 0 kr.

for de yngste fem årgange (uændret). Se budgetforslaget side 11 i februarnummeret af Ripenserbladet.

Ad pkt. 6: Formand: Hans Jørn Kolmos (S.67) er på valg og villig til genvalg.

Bestyrelsen foreslår genvalg.

Bestyrelsesmedlemmer på valg: Hans Erik Christensen, Henrik Præstholm, Elisabeth Sydenham & Ulla Kayser er på valg. Alle er villige til genvalg. Bestyrelsen foreslår, at alle genvælges.

Ad pkt. 7: Revisor Peter Finnerup (S.70) er villig til genvalg.

Revisorsuppleant Kirsten Hingeberg Larsen (R.65) er villig til genvalg.

Efter generalforsamling er der årsmøde med foredrag ved Holger K. Nielsen (S.69). Holger vil tale ud fra titlen, ”Dansk politik før og nu”.

Holger K. Nielsen har haft en lang og flot karriere i dansk politik som folketingsmedlem for SF. Han var udenrigsminister og skatteminister i Helle Thornings regering fra 2012 til 2014 og formand for SF fra 1991 til 2005. Holger er student fra Ribe Katedralskole, medlem af Ripensersamfundet og aktuel med bogen, ”Det var det værd”, som udkom i september 2021. Anmeldelser af bogen kan ses påside 21-22 og på Ripensersamfundets hjemmeside, https://www.ripensersamfundet.dk.

Efter foredraget er der socialt samvær med buffet. Fristen for tilmelding er overskredet, men kontakt webmaster på webmaster@ripensersamfundet.dk for eventuelle afbudspladser.